Interview med Art Reade

(Ref. Det Fri Aktuelt lørdag den 21 december 1991)

 

Indianeren og de danske blegansigter.

Det danske sikkerhedsnet vil undergå store forandringer – ligesom det østeuropæiske system, fordi ingen af delene er i overensstemmelse med Guds plan. Guds plan med mennesket er, at det skal være 100 % ansvarlig for sit eget liv, og at det skal arbejde. Ikke knokle, men arbejde.

Lad mig sammenligne mennesket med løven. Dette stolte dyr, der er totalt ansvarlig for sit eget liv. Putter du en løve i et bur og fordrer den, så der er mæt hver eneste dag, så bryder du dens spirituelle håb om at kunne klare sig selv.

En skønne dag åbner du buret og siger: Her, du kan gå, du er fri. Men løven bliver liggende. Hvorfor skulle den jage og være ansvarlig, når den får serveret maden i buret. Sådan er den menneskelige natur også. Vi tager først ansvaret for vores eget liv, når vi presses til det.

Løven kan du sammenligne med de danskere, der hver dag får maden fra den offentlige kasser, uden at de gør deres arbejde. De mister selvrespekten og de mister håbet for fremtiden.

Det indianske blod i Art Reades årer fornægter sig ikke. Selv om han hverken optræder på Imperial-biografens store lærred i "Danser med Ulve" eller sidder i et telt i Apaché-indianernes territorium på Arizonas stepper for 150 år siden. Han sidder i cowboybukser i en lejlighed på Østerbro i København og taler roligt og velovervejet. han bruger lange pauser og mange billeder i sit sprog.

Art Reade er 48 år, slank, spændstig og har en stærk udstråling fra de brune øjne, der fortæller om en personlighed ud over det sædvanlige. En personlighed med nogle evner der er usædvanlige for os hvide, men som var helt normale og accepterede hos hans indianske forfædre.

Art Reade kan se ind i fremtiden, og han kan se ind bag menneskets facader. I snart 10 år har han flere gange om året været i både Tyskland og Danmark for at holde kurser for udsolgte huse. Flere tusinde danskere og tyskere har i årenes løb været på hans kurser, selvom han aldrig har reklameret for dem.

Kurserne bygger på oplevelser, hvor den enkelte får mulighed for at genfinde sin selvrespekt og få udvidet sine begrænsede forestillinger om, hvad der er muligt her i livet. Vi kan meget mere end vi tror.

Kursisterne lærer at tage det fulde ansvar for sig selv og for deres liv, og efter at have været på Art Reades kurser, er der ikke længere noget der hedder: "Det var også fordi at Schlüter, min kone eller chefen gjorde sådan og sådan, at det gik mig sådan." Du skaber selv dit liv – dine succeser som dine fiaskoer. Kursisterne få desuden mulighed for at genfinde den spirituelle dimension og få fornemmelsen af, at vi hver især har vores helt specielle vej, vi skal følge i livet. Når vi finder den vej, bliver succeserne flere end fiaskoerne. Som vejviser i hverdagen lærer kursisterne at bruge deres kreative og intuitive sider.

Åbne bure i øst

Art Reade har kendt til sine spirituelle evner lige siden barndommen.

"Skulle vi over til en klassekammerat, kunne jeg, mens vi gik, pludselig se, at han ikke var hjemme, men at han var et helt andet sted. De syn fik jeg, når jeg ikke tænkte. Jeg så også ting der ville ske i fremtiden. Min bedstemor, der var apachéindianer, lærte mig at bruge disse evner."

Det er evner, der gjorde, at han allerede for 6 år siden så og fortalte sine tyske kursister, at Berlin-muren ville falde og Tyskland blive genforenet inden for de næste år. Og året før murens fald havde han i hemmelighed et møde i Østberlin med en gruppe østtyske præster, hvor de lagde planer for Art Reades kurser dér.

"Præsterne spurgte mig, hvem der besluttede hvilke kursister, der skulle med på mine kurser.

Forstår du det dybt alvorlige budskab i dette spørgsmål? En hel generation af østeuropæere og russere er frarøvet evnen til selvstændige initiativer. De har endog fået fortalt hvilken bager, de skulle købe deres brød hos.

Nu er burene åbnet i Østlandene, men løverne vil ikke ud. De skal starte deres egne firmaer og lave deres egne job, de ved bare ikke, hvordan man skal være kreativ og fri.

Det vil imidlertid kræve noget nær en mental hjernetransplantation af de østeuropæiske folk at få dem ud af burene. Men jeg ved, at de er spirituelle mennesker, så det skal nok lykkes."

Art Reade holdt kursus i Vestberlin den dag muren faldt:

"Jeg fortalte kursisterne, at nu hviler verdens øjne på det tyske folk. I får mulighed for at blive genforenet med jeres broder. Vi vil se på, hvordan i tager imod ham.

Det spirituelle håb holdt til to uger efter genforeningen, så var det tyske folk tilbage i den primitive menneskelige natur, der er selvcentreret, selvretfærdig og fordømmende. Vi vil ikke betale…….."

Spirituelt arbejde

Da jeg spørger Art Reade, hvorfor han valgte at holde kurser i Danmark og Tyskland, kigger han længe på mig, inden han svarer:

"Min Far sendte mig." Efter endnu en pause tilføjer han: "Min Far med stort F."

"Jeg har et spirituelt arbejde, jeg skal gøre. Når jeg gør mit arbejde, støtter min Far mig i det. Ethvert menneske har sit spirituelle arbejde at gøre. Gud har forskellige opgaver til hver enkelt af os – fra vi er fem år til vi dør. Det står i Biblen. Vi har hver vores vej i livet. Et spirituelt arbejde kan ligesåvel være at være taxichauffør som at blive hjemme og passe børnene.

Da min bedstemor var 77 år, arbejdede hun på et plejehjem med gamle mennesker, der ikke længere troede, at de kunne arbejde. Hun lavede også frivilligt arbejde for sin pension.

Sådan var det også hos mine forfædre. Når den gamle ikke længere var i stand til at jage, så lavede han maden. Når han ikke længere kunne lave mad, passede han børnene. Jeres forfædre, vikingerne, havde det på samme måde.

Universet skaber en dualitet. Der er lys og mørke. Der er ikke noget neutralt. Enten er du ansvarlig, eller også er du ikke ansvarlig for dig selv. I Østeuropa tog det kommunistiske system helt ansvaret fra folk. Og i de skandinaviske samfund behøver folk ikke at tage ansvaret for sig selv. I Danmark fordrer i unge, friske løber i åbentstående bure uden betingelser og uden at presse dem til at tage ansvar. Resultatet er, at de ikke vil ud og kæmpe, at de ikke vil ud at gøre deres spirituelle arbejde, at de ikke tager ansvaret for sig selv."

"Hvornår sker den omvæltning af de skandinaviske samfund?"

"Den sker nu."

"Skal folk så bare sejle deres egen sø?"

"Et typisk dansk spørgsmål. Hvis du tager skyklapperne af, så vil du se, at enhver dansker i dag sejler sin egen sø. Men for at I danskere kan forstå det, så lad mig sige det sådan: Det er ikke et superkapitalistisk samfund, der kommer efter omvæltningen af jeres sikkerhedsnet-samfund. Når danskeren lærer at tage ansvaret for sig selv, så vil han også handle ansvarligt overfor sine medmennesker….

(Pause)

…….Jeg er bange for at bruge ordet "støtte" over for en dansker. I tror, at støtte er det samme som "understøttelse". Guds opgave til mennesket er, at vi skal støtte hinanden i at blive frie, uafhængige og ansvarlige mennesker, så vi kan slippe den primitive menneskelige natur. Men jeg ser, at jeres jante-lov sidder dybt plantet i jeres sind."

Atletik-træner

Art Reade er født i Arizona i bjergene øst for Phoenix. Han blev opdraget af sin indianske mormor og mor. Da Art var otte år, flyttede han med forældrene ind til et hvidt kvarter i Phoenix. Art kom i en hvid skole og led meget under kammeraternes drillerier. Lille Art var anderledes, og havde nogle underlige evner.

Som voksen blev han selv skolelærer og arbejdede primært som atletik-træner på et universitet i Californien.

Efter 14 år forlod han det amerikanske skolesystem – et system, som han i bund og grund mener, ødelægger børns kreativitet og spiritualitet, og i stedet udelukkende gør dem til rationelt og logisk tænkende mennesker.

Tilbage i Phoenix arbejdede Art Reade fra 1979 som bygningsarbejder. Samtidigt begyndte han at lave frivilligt arbejde i et firma, der lavede udviklings-kurser. Han var blandt andet med til at køre et fire-dages kursus i et kvindefængsel.

"Kvinderne var i to fængsler. Det fysiske – statsfængslet. Og så var de fanger i deres eget sind. Fanget i selvhad og selvdestruktion.

Hvad de lærte på de fire dage var at tage ansvaret for sig selv og for deres eget liv. At de måtte betale prisen for, hvad de havde gjort. De begyndte at kunne lide sig selv og respektere sig selv noget mere. De genoptog kontakten med deres forældre og med deres børn. De fik et bedre helbred og brugte mindre medicin.

I deres selvdestruktion var kun få af dem gået i gang med en uddannelse før vores kursus. Det eneste der ellers kunne forkorte deres straf. Men efter kurset gik de fleste af dem i gang og tog deres uddannelser og kom ud før tiden."

Også for Art Reade selv var årene omkring kurset i fængslet skelsættende år:

"Hvad jeg selv udviklede i den periode, var bevidstheden om, at det jeg gjorde, var ok. Før troede jeg, at jeg var mærkelig. Jeg forsøgte at benægte eller undertrykke mine spirituelle kræfter."

I 1981 begyndte han for sig selv med det første kursus i München. Derefter gik det hurtigt med mange kurser og kursister.

Selvrespekten

"Nogle mennesker, der har hørt om dine kurser, men ikke har været der, synes, det er lidt hokus-pokus og lykke-mager over dig, fordi indholdet af dine kurser er hemmeligt?"

"Mine kurser bygger på oplevelse. Den hvide mand vil altid læse og intellektualisere. Hvad får du ud af at læse en bog om bjergbestigning? Først når du selv har prøvet det, får du den dybe oplevelse af det.

Jeg kan ikke gøre andre mennesker lykkelige. Mange har forsøgt at gøre andre lykkelige. Men det virker ikke. På mine kurser kommer folk og får en oplevelse af sig selv. De får en oplevelse af selvrespekt.

Nogle af dem, der kommer fra mine kurser med selvrespekt, mister den igen, fordi de sætter anerkendelsen og samværet med skeptikerne højere end deres egen selvrespekt."

"Du taler meget om Gud. Hvilken religion tilhører du?"

"Jeg er spirituel – men ikke religiøs. Religioner er noget menneskeskabt, og ligesådan var det mennesket, der gjorde Jesus til noget religiøst. Men Jesus var ikke interesseret i religion og alle de ekstra-love, som de religiøse lavede. Han fulgte bare de 10 bud, som Gud sagde at mennesket skulle følge. I dag slås de religiøse stadig om, hvilken religion der er den rigtige."

Indianernes skæbne

"Indianerne var et meget spirituelt folk. Hvorfor gik det dem så ilde, når du siger, at Guds vilje ske?"

Art Reade stirrer intenst på mig og spørger så: "Er du sikker på, at du virkelig ønsker at vide det?"

Jeg insisterer.

(Lang pause.)

"Lad mig fordele ansvaret rigtigt. Amerika var et fint land. Afbalanceret, i harmoni og smukt. Det rette antal indianere levede på den rette plads. Naturens orden herskede. Dem, der skulle dø, døde. Der var overflod af bisonokser og hjorte. Der var skove og rent vand. Alt var fint. Ligesom i Australien og New Zealand.

De gamle indianere havde deres medicinmænd og deres hellige mænd. De havde visioner og drømme, hvor de så, at noget ville komme. På dét tidspunkt havde de chancen for at forblive i harmoni med skabelsen ved at stå spirituelt sammen og lukke af. Men nogle af dem inviterede på det spirituelle plan fjenden – den hvide mand – til at komme ind.

Samme historie står i biblen. Så længe folk bliver ved med at tro på Gud, beskytter han dem mod fjenden. Når de holder op med at gøre det, så trænger fjenden ind."

En knækket hund

"Indianerne er et anderledes folk end den hvide mand. Men når den hvide mand, der er så hjernefikseret, så fordømmende og så selvretfærdig, ser på indianerne, så ser han ikke bare et anderledes folk. Han ser et forkert folk. Denne attitude, tror han, giver ham ret til at ødelægge indianernes madforsyning og drive indianerne ud af deres eget land. 120 millioner bisonokser blev reduceret til 20.000. Indianerne blev gjort afhængige af den hvide mand, da de ikke længere havde noget mad, havde noget land, og var slået og nedbrudt spirituelt. Den hvide mand fordrev eller myrdede alle de stærke og oprørske indianere. Hvad der var tilbage, var en knækket hund.

Det er det samme, den hvide mand gjorde med slaverne. Disse stolte, intelligente, men anderledes – anderledes – afrikanere.

Prisen for alt dette betaler den hvide mand nu. Nedbrudte, slagne mennesker uden håb som ligger andre til byrde. Det er det samme England oplever med alle de lande, de har plyndret.

Danmark har sit ansvar med Grønland. Jeg ser min fætter gå rundt i Københavns gader, nedbrudt og slået. Det syn gør mig trist. Han ligger jer til byrde i dag.

Det er et simpelt spørgsmål om konsekvens. Det står i Biblen. Hvis du fratager et menneske håbet, så arbejder du for Guds fjender. Så nu må vi understøtte disse knækkede mennesker."

Håbløshed og håb

"Har de hvide ikke lært noget af disse ting?"

"Historien er fyldt med den hvide mands brudte aftaler. I Arizona, hvor jeg bor, har apaché-indianerne fået det dårligste stykke jord at være på. Den hvide mand har nu fundet olie i den jord, og så har han pludselig indset, at han vil være flink ved indianerne. Kom her, I skal integreres blandt os. Men indianerne kan ikke selv vælge, om de vil blive tilbage. De eneste, der kan købe indianernes hjem, er olieselskaberne.

Jeg ser i statistikken, at antallet af farvede børn med hjernecnacer er steget dramatisk fra 1980 til 1990. Jeg ved fra mine tidligere kurser for folk med cancer, at håbløsheden udvikler hjernecancer. Alle disse børn, der opvokser på gaden, med én forældre, med alkoholiserede forældre, de oplever kun håbløsheden, og de udvikler cancer."

"Er det for sent at genskabe harmonien på jorden?"

"Det er aldrig for sent at opdage himlen på jorden. Det står i den bog, jeg kan lide at læse. Men det er kun et spørgsmål om, hvor mange vi ønsker, der skal overleve."

"Hvordan lever en hvid, spirituel person i 90èrnes Danmark?"

"Ikke som munke. Men det er en person, der har en nær relation til Gud og lever efter Guds love. Der er allerede mange spirituelle mennesker i Danmark. Det kan være en taxachauffør som alt muligt andet. De mest spirituelle er børnene, indtil de bliver fyldt med frygt og fyldt med den primitive menneskelige natur."


Tilbage til min hjemmeside

Sidst opdateret december 1998