Bliv selvstændig - hvordan?

Da jeg var i IT-branchen mens den stor trivedes i slutningen af 1990'erne, overvejede jeg kort at blive seævstændig indenfor IT-området. Det har jeg droppet nu.


6 gode råd før du bliver selvstændig med egen forretning

Hvis du ikke har erhvervserfaring - så få det (først). Teoretisk viden er også vigtig, men praktisk erfaring er mest væsentligt for overlevelsesmulighederne.

Det er uvurderligt at have et godt netværk af personlige kontakter af mulige kunder og leverandører.

Stærke og svage sider. Det er ikke altid at selvgjort er velgjort. Overblikket mistes hvis man prøver at være specialist på alle områder. Brug derfor andres stærke sider hvor man selv er svag.

Som iværksætter skal man sikre at vigtige opgaver bliver gennemført bedst muligt, så overvej realistisk hvad der er stærke og svage sider.

3 T'er: Ting Tager Tid! Det kræver meget at starte ny virksomhed, og timerne slår ikke til. Vær derfor velforberedt med kundeemner, materiale, bogholderi osv. når der startes.

Det bliver nødvendigt at prioritere hvad der skal laves og hvad der ikke skal laves. Det er vigtigt at gøre sig klart hvilke ting man selv tager sig af - og hvilke ting man betaler sig fra.

Bevar overblikket - opstil mål. Opstil realistiske mål for virksomheden i form af budgetter mv. Uden mål er der intet overblik, så selvom det går skidt kan oplevelsen blive at "det går da meget godt..."
Lav operationelle handlingsplaner. Det er ikke nok at have en god idé. der skal være en handlingsplan der beskriver hvem der gør hvad og hvornår.

Idéer får folk til at tænke - handlingsplaner får ting til at ske.

Objektive sparringspartnere Venner og familie er kærlige og konfliktsky - og derfor dårlige rådgivere.

Opbyg et netværk af objektive partnere der tør være uenige med dig, og som giver dig nye indfaldsvinkler og skaber udvikling samt fornyelse.


Iværksætterens huskeseddel

Her er 9 gode råd til den med en god idé til en kommende IT-virksomhed:

  1. Tænk globalt - registrer med det samme dit domæne- og firmanavn som ".com" og overvej en registrering i de vigtigste lande i det marked du vil ud i. Du kan få hjælp hos eksempelvis www.speednames.com.
  2. Få lavet visitkort med dit navn, firmanavn, telefonnumre og e-mailadresse. Beskriv evt. dit firma på bagsiden.
  3. Beskriv din idé og dens forretningspotentiale kort og på engelsk. Det kan blive din første kontakt til samarbejdspartnere og til innovationsmiljøerne som kan skaffe dig kontor og førstehjælp og senere til venturekapital.
  4. Skriv en forretningsplan både i en kort version på max. 2 ark til den første præsentation og i en udbygget og gennemarbejdet version.
  5. Sørg for at udvikle et netværk. Meld dig ind i IT-foreninger, brug First Tuesday-arrangementerne - se www.firsttuesday.com.
  6. Tænk i ledelsesbaner og kend dine svagheder. Ledelse er det første der efterspørges når du søger penge.
  7. Vær aldrig bange for at bede om et indledende møde med en privat venture-kapitalist. Det er erfarne folk der gerne deler deres viden.
  8. Hvis din idé er god nok behøver du ikke holde den hemmelig. Forlang som udgangspunkt aldrig "non disclosure agreements" når du søger om penge. Vis tillid hvis du vil have tillid (penge).
  9. Inspiration til forretningsplan, patentsøgning mm. findes på www.sba.gov som er den amerikanske stats web-rådgivning. Men også danske sites som www.erhvervsfremmestyrelsen.dk og www.vaekst-fonden.dk kan give nyttige henvisninger. En skabelon til en forretningsplan findes på www.universitets-innonvation.dk/bizplan.html.

7-trins raket ved etablering af egen større IT-virksomhed

  1. Identificering af profitabel tendens.
  2. Beslutning: Opkøb eller opbygning fra bunden?
  3. Slagkraftig professionel bestyrelse indsættes.
  4. High-tech platform skabes, strategiske alliancer indgåes med 10 andre firmaer.
  5. Underleverandører og kunder tilknyttes virksomheden.
  6. Udvidelse af medarbejderstaben.
  7. Skabelse af global platform.

Sælg og få støtte til forretningsidéen

Vedr. det produkt eller service som idéen drejer sig om, så skal følgende være gældende:

Hvis investorer skal forventes at investere i idéen, skal der være en gennembearbejdet forretningsplan. den skal indeholde baggrunden for idéen, tanker om produktet/servicen, markedet, kundegruppen, konkurrenterne og organisationen der skal føre idéen ud i livet.

Hvis man har en idé der kræver penge, så er det bedre at sælge en lille del af firmaet til en investor, end at gældsætte sig for et millionbeløb. Men sørg for at få klare linier for samarbejdet så man som ejer stadig kan drive forretningen videre ved uenighed.


En konkret mulighed: IT-konsulent

Det er let at starte op, da det blot er at gå ud og sælge sig selv, sin viden og sin kompetence. Startkapital er ikke nødvendig og bil, PC og telefon har jeg i forvejen. Forretningen kan styres fra mit kontor i privaten. På den måde er den økonomiske risiko lav.

Kernekompetence:


Succesrig iværksætter? Efterlign!

Efterligning af store konkurrenter som ikke føler sig truet, kan være en god model hvor (den svære) markedsundersøgelse allerede er gjort. Det kan være at de store spillere ikke fokuserer på samme geografiske område el.lign., og derfor ikke føler sig truet. Et eksempel kunne være hvis Lena lavede et rekrutteringsselskab, ved navn Cynergi el.lign. smart, specifikt for Nord-Vest Sjælland som også tilbød karriereudvikling og anden personlig udvikling.


Tilbage til min hjemmeside

Sidst opdateret december 2001